
Praktisk information
1
Check-ind & Check-ud
Vi gør en stor dyd ud af, at tage imod alle vores gæster personligt :-) Derfor foregår indtjekning mellem kl. 15 og kl. 19. Hvis du er forhindret i at ankomme i dette tidsrum, kontakt os venligst inden ankomst. Udtjekning foregår senest kl. 11. Hvis I ønsker at komme og aflevere bagage udenfor indtjekningstidspunktet, kontakt os endelig.
2
Parkering
Når du ankommer til Himmelly, kan du parkere forenden af alléen ved parkeringsskiltene på området foran gården. Hvis der ikke er plads ved P-skiltene, kan du parkere inde på selve gårdspladsen - her er pladsen dog mere trang. Parkering er selvfølgelig gratis.
3
Offentlig Transport
Til og fra København tager det ca. 1,5 time med toget til Nørre Alslev St., som er den tætteste station (ca. 2 km's afstand). Fra stationen kan man nemt komme videre til andre byer på Falster med både tog og bus, som fx til Nykøbing Falster på kun 11 minutter. Desuden har Movia en billig bus-taxa-service kaldet Flextur. Dantaxi kører også herude, hvis dette er nødvendigt.
4
Morgenmad
Du har mulighed for at bestille morgenmad ved booking af dit ophold her på hjemmesiden, eller under dit ophold senest kl. 15 på dagen inden servering. Morgenmaden består af boller, smør, ost, hjemmelavet marmelade, blødkogte æg fra egne høns, frisk frugt, juice og kaffe/te. Morgenmaden koster 125 DKK pr. person.
5
Madlavning
Både annekset og teltene er udstyret med et lille køleskab, så dine madvarer kan holde sig friske under hele dit ophold. Derudover er annekset indrettet med et lille te-køkken med basale køkkenredskaber. Til hvert telt hører en lille kuglegrill (kul er ikke inkluderet), grillstarter, samt bålfad med grillstativ til (en lille brændestabel er inkluderet). Du kan også frit benytte dig af vores fælles udekøkken, som er udstyret med håndvask, kogeplader, gas-grill, gryder, pander, samt diverse service og køkkengrej. I udekøkkenet finder du friske krydderurter og hjemmedyrket grønt, som du frit kan bruge af - og her er også plads til at sidde og nyde sin mad. I gårdbutikken kan du desuden købe "dagens grønt" fra væksthuset, hjemmelavede produkter samt æg fra egne høns.
6
Toilet- og badefaciliteter
Under dit ophold, har du fri adgang til fælles bad og toilet beliggende i kort gåafstand fra Oasen. Her er 2 træk-og-slip toiletter, med håndvaske og spejle samt 2 separate brusebade, hvor du kan tage et varmt bad.
7
Elektricitet
Hvert telt og værelse er udstyret med stikkontakter, som kan bruges til at oplade telefon, computer, belysning eller andet.
8
Affaldshåndtering
Vi går meget op i at passe på vores smukke natur og holde vores skov og udendørsarealer pæne og rene, ikke mindst for naturens eget bedste. Det er derfor ikke tilladt at smide affald af nogen art andre steder end i værelsernes affaldsspande, sorteringscontainerne ved udekøkkenet, kompostbeholderen ved udekøkkenet eller sorteringscontainerne ved P-pladsen. Spørg endelig, hvis du er i tvivl om sortering.
9
Brænde & Optænding
Hvert telt er udstyret med en lille brændestabel samt tændblokke til fri afbenyttelse. Bål må ikke tændes andre steder end i det tilhørende bålfad. Kuglegrillene bruger kul - dette er ikke inkluderet og skal derfor selv medbringes.
10
Børn & Ekstra Opredninger
Det er gratis at have børn under 3 år med på et ophold hos Himmelly (rejseseng skal selv medbringes, hvis ekstra seng ønskes). Da pladsen er trang i teltene og annekset, har vi desværre ikke mulighed for at lave ekstra opredninger til flere voksne end 2, end den sengekapacitet, som er angivet i værelsesbeskrivelsen.
11
Kæledyr
Det er tilladt at medbringe hund i teltene. Grundet ekstra rengøring, tillægger vi et gebyr på 200 DKK pr. hund pr. ophold. Husk at angive, hvorvidt du medbringer hund, når du booker et ophold. Service-dyr er selvfølgelig gratis.
12
Aflysningspolitik
Ved booking af et ophold, har du mulighed for fuld refundering af dit ophold ved aflysning senest 3 dage før ankomst, eller mulighed for at bytte dit ophold til anden ledig dato. Ved aflysning efter 3 dage dage før ankomst, kan vi desværre ikke tilbyde fuld refundering eller ombytning til anden dato.
13
Husregler
-
Af hensyn til andre overnattende gæster, skal der være ro (ingen larm eller høj musik) i tidsrummet mellem kl. 23 og 08. Så er alle sikret en god nats søvn :-D
-
Det er ikke tilladt at ryge indenfor. Al rygning foregår udenfor med udsmidning i askebægre (spørg hvis du mangler).
-
Det er ikke tilladt at fodre vores dyr.
-
Vi tolererer hverken stoffer eller voldsom, aggressiv og chikanerende adfærd, til gene for andre gæster. Dette medfører udsmidning.









